Fakultetets Dag 22/4/2004

Det Naturvidenskabelige og Tekniske Fakultet SDU

FORMIDLING

I Universitetsloven §2 stk. 3 står der at Universitetet skal som central kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. Videnskabsministeriet signalerer, med bl.a. nedsættelse af tænketanken vedrørende forståelse af forskning, at denne del af universiteternes virke skal tages alvorligt. Overalt i Europa er der focus på PUS (Public Understanding of Science). I Norge har man ligefrem en national strategi. Også i Danmark opruster universiteter kommunikationen.

Til Fakultetets Dag den 22. april er FORMIDLING derfor et af fire temaer. Der skal ifølge oplægget fokuseres på indhold, ledelse/ramme, support.

Følgende er involveret i planlægningen/afviklingen af formidlingsdelen:

Lektor Steen Hannestad , Fysik
Rektor Steen Hoffmann, Sct. Knuds Gymnasium
Kontorfuldmægtig Merete Jørgensen , Biologi (referent d. 22/4))
Lektor dr. scient. Erik Kristensen , Biologi
Lektor Claus Michelsen , DIG
Professor dr. scient. Ole G. Mouritsen , Fysik
Lektor Per Møller, Diplomingeniøruddannelser i Sønderborg (ordstyrer d. 22/4)
Lektor Bjarne Toft , Matematik og Datalogi (tovholder)

Det foreslås at sessionen om eftermiddagen den 22/4 er en fri diskussion om forskningsformidling, styret af ordstyreren Per Møller, evt. i grupper (hvis mange melder sig). Det følgende kan betragtes som et idékatalog med en oversigt og mulige spørgsmål at vælge blandt.

OVERSIGT OVER FORMIDLINGSMULIGHEDER

I. Direkte kontakt mellem forskere og offentlighed.

Åbent Hus arrangementer, Naturvidenskabeligt Selskab på Fyn, Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, Folkeuniversitetet, Videnskabscafe, Naturvidenskabsfestival, de faglige foreninger, andre foreninger og institutioner, folkeskoler, gymnasier, brobygning, laboratoriedemonstrationer, åbne laboratorier (sciencelabs: biologi, fysik/kemi, matematik/datalogi ), fysik og kemi scienceshows.

II. Direkte formidling fra forskere gennem artikler, bøger og på CD, udstillinger.

Bøger (herunder skolebøger og emnehæfter til folkeskolen og det nye gymnasium, e-bøger på nettet eller på CD), aviser, månedsblade, ugeblade, tidsskrifter (Aktuel Naturvidenskab, Naturens Verden), udstillinger.

III. Journalistisk formidling gennem medierne.

Videoproduktion, videnskabsprogrammer i radio og TV (Opfindernes Ø, Viden om), artikler i aviser og blade (Ny Viden), deltagelse i kurser og møder om forskningskommunikation, modtagelse af rådgivning om forskningskommunikation, opsøgende virksomhed, åbenhed, kontakt med professionelle formidlere, bidrag til videnskabsportaler for eller hos medierne selv (f.eks. Danmarks Radio ).

VI. Formidling på Internettet.

Forskernes egne hjemmesider, institut- og centerhjemmesider, fakultetsportal rettet mod folkeskole og gymnasium (ScienceSite), fakultets- eller universitetsportal rettet mod medier og offentlighed, online adgang til forskere i laboratoriet og tilinstrumenter, artikler og e-bøger på nettet, udstillinger på nettet
(scienceinyoureyes ), spørgsmål/udfordringer på nettet (Naturlige Udfordringer ), vidensbaser på nettet.

V. Undervisning i forskningsformidling.

Kurser i videnskabsteori/historie/formidling på alle studieretninger, uddannelser med formidling som væsentligt element (biologi på tværs), formidlingskurser for Ph.D. studerende (undervisning i at holde foredrag), oprettelse af en afdeling for videnskabsteori/historie/formidling (KU har et Center for the Philosophy
of Nature and Science Studies CPNSS ), bidrag til vidensbaser om forskningsformidling (f.eks. Vidensbase om journalistik- forskningsformidling ).

VI. Deltagelse i videns- og ressourcecentre.

H.C. Ørsted Centeret (fagdidaktisk forskningsmiljø, under etablering), Danfoss Universe (science park under etablering), OstseeRouten (webbaseret videnscenter for området omkring Kieler Bugten , under etablering), Vadehavscenteret, Fjord- og Bæltcenteret, Dansk Mediemuseum (under etablering). Tværuniversitær-tværfakultær formidling (via tværgående forskergrupper og nationale centre, f.eks. vedrørende innovative læremidler eller biofysik).

SPØRGSMÅL OM FORSKNINGSFORMIDLING

A) Strategi:

A1) Hvilke typer af forskningsformidling skal Fakultetet specielt fremme?
A2) Skal Fakultetet have en overordnet formidlingsstrategi, eller hører en sådan bedre hjemme på institut niveau? Eller hos den enkelte forsker?
A3) Skal Fakultetet have formidlingsansatte til specielt at tage sig af formidlingsopgaver?
A4) Har den enkelte forsker formidlingsfrihed ?

B) Belønning:

B1) Skal Fakultetet afsætte midler øremærket til formidling?
B2) Skal Fakultetet belønne/finansiere institutter/centre/foreninger/ medarbejdere for god formidling? Hvis JA, er det så processer og tiltag, der skal belønnes, snarere end færdige formidlingsprodukter?
B3) Skal forskningsformidling være meriterende ved lønfastsættelse?
B4) Skal Fakultetet uddele en formidlingspris ?

C) Dokumentation:

C1) Skal forskningsformidling være en pligt for alle forskere?
C2) Skal dokumenteret forskningsformidling være et krav ved ansættelse på lektor og professor niveau?
C3) Skal forskningsformidlingen måles og registreres for den enkelte?
C4) Skal forskningsformidlingen måles og registreres på institutniveau?

D) Undervisning:

D1) Skal alle studerende have obligatorisk undervisning i fagdidaktik/formidling?
D2) Skal der oprettes nye uddannelser med formidling som væsentligt element?
D3) Skal der oprettes kurser for de ansatte i formidling? Eller formelle kontaktgrupper mellem forskere og journalister?
D4) Skal der etableres uddannelse/kurser for science journalister?