KommandopromptenVi har her samlet information om, hvordan man kan finde kommandoprompten på de forskellige operativsystemer (Windows, Mac og Linux), hvordan man kan lære kommandoerne i kommandoprompten til bla. at kunne navigere gennem filsystemet, samt hvordan man kører Java/Python. For at starte kommandoprompten:
Mac og Linux bruger det samme standardiserede sæt af kommandoer i deres kommandoprompt (da de begge er varianter af styresystemet Unix). I Windows indbyggede kommandoprompt er kommandoerne nogenlunde af samme type, men de hedder andre navne. Man kan under Windows vælge at installere en kommandopromt, som følger standarden fra Unix/Linux/Mac, nemlig Windows Subsystem for Linux (WSL). Dette alternativ er til mange formål bedre end Windows indbyggede kommandoprompt. For at lære om kommandoerne i kommandoprompten:
Når kommandoprompten er startet, skal man navigere i filsystemet til den folder/directory hvor programfilen er gemt, og derefter køre sit program. Se evt. her for, hvordan man kører programmer: https://www.tutorialspoint.com/How-to-run-a-java-program og https://www.pythonforbeginners.com/development/how-run-your-python-scripts. For at skrive og redigere programmer skal man også bruge en editor. Der er mange forskellige at vælge imellem. Eksempler for Windows: Notepad, Notepad++. Eksempler for Mac: textedit, nano, vim. Eksempler for Linux: gedit, nano, emacs, vi(m). Et udmærket valg, som findes på alle platforme, kunne være Sublime Text. Du skal naturligvis også have Java eller Python installeret (hvilket må antages at være sket under dit programmeringskursus). For at installere Java så det virker under WSL, se f.eks. starten af https://dev.to/mumu/windows-subsystem-for-linux-java-setup-2b2b. Hvis du under Windows har problemer med at køre Java på kommandolinien, og f.eks. får en besked i stil med "javac is not a known command", er det måske fordi PATH ikke er blevet sat under installationen af Java. For at gøre det, se for eksempel Oracle's installation instructions under "Setting the PATH variable" (hvis du har en ældre version end Java 11 skal "jdk-11" ændres tilsvarende i PATH strengen angivet). Her er en anden vejledning til at opnå det samme: https://www.mkyong.com/java/how-to-set-java_home-on-windows-10/. Maintained by Rolf Fagerberg (rolf@imada.sdu.dk) | |